Gulvlægning

Skal du have lagt nyt gulv – eller trænger det gamle til en udskiftning? Så er du kommet til det rette sted. Hos Jydsk Byggeri udfører vi gulvlægning for både private og erhverv, og vores erfarne gulvlæggere sikrer et flot, solidt og langtidsholdbart resultat – uanset om det gælder en renovering eller et nybyggeri.

Kontakt os nu

Professionel gulvlægning – flot finish og høj kvalitet

Et smukt og slidstærkt gulv gør en verden til forskel for både komforten og udtrykket i din bolig.
Som erfarent gulvfirma sørger vi for, at underlaget er korrekt forberedt, og at selve gulvlægningen udføres med præcision og sans for detaljen. Vi arbejder altid med kvalitetsmaterialer og moderne teknikker, så du får et gulv, der både ser godt ud – og holder i mange år.

Vi hjælper med alt fra klassiske trægulve til laminat og klikgulve – og rådgiver dig gerne om, hvilken løsning der passer bedst til rummets funktion, slidstyrke og stil.

Hvornår er det tid til at skifte eller renovere gulvet?

Der er flere tegn på, at dit gulv trænger til en udskiftning eller professionel renovering:

  • Gulvet knirker, giver efter eller føles ujævnt
  • Overfladen er ridset, slidt eller misfarvet
  • Fuger eller samlinger er løse
  • Gulvet har taget skade af fugt eller temperaturændringer
  • Du ønsker et nyt look eller bedre komfort

Hvis du oplever nogle af disse problemer, kan vores gulvmand vurdere gulvets stand og give en ærlig anbefaling. I nogle tilfælde er en mindre reparation nok – andre gange er det bedst at lægge et helt nyt gulv.

Kontakt os

Skal vi også lægge et nyt gulv for dig?

Brug kontaktformularen nedenfor, ring på +45 51 22 22 51 eller send en mail til kontakt@jydskbyggeri.dk.

    Fra forberedelse til færdigt gulv – som gulvfirma tager vi hånd om hele processen

    Når du vælger Jydsk Byggeri som din gulvlægger, får du en samarbejdspartner, der tager ansvar for hele forløbet:

    • Gennemgang og vurdering af det eksisterende gulv og underlag
    • Rådgivning om materialer, opbygning og vedligeholdelse
    • Professionel gulvlægning udført af erfarne fagfolk
    • Oprydning og aflevering i perfekt stand

    Vi lægger vægt på kvalitet i både udførsel, rådgivning og kommunikation, så du kan føle dig tryg hele vejen igennem.

    Gulvlægning i forbindelse med renovering eller om- og tilbygning

    Overvejer du en boligrenovering eller udvide med en tilbygning? Så giver det ofte god mening at tænke gulvlægningen ind som en del af projektet. Ved at udskifte eller opgradere gulvene samtidig kan du skabe et mere sammenhængende og moderne udtryk i hele boligen – både visuelt og funktionelt.

    Vi sørger for, at arbejdet bliver udført i den rigtige rækkefølge, og at gulvene passer perfekt sammen med den øvrige renovering.

    Er gulvet skævt, er der med stor sandsynlighed brug for at oprette det underliggende bjælkelag. Det har vi som tømrerfirma også stor erfaring med, og kan hermed sikre, at du får et nyt gulv, der er i niveau.

    Med et nyt gulv får din bolig et flot helhedsudtryk, og du får en løsning, der holder i mange år frem.

    På billedet ses, hvordan bjælkelaget er blevet rettet op, inden det nye gulv lægges. Det er ofte nødvendigt i ældre ejendomme for at sikre et plant gulv. Derudover er det en kærkommen lejlighed til efterisolering.

    Opretning af bjælkelag i ældre ejendom inden gulvlægning

    Få et nyt gulv, du bliver glad for hver dag

    Et nyt gulv er en investering i både komfort, æstetik og værdi. Hos Jydsk Byggeri hjælper vi dig med at vælge den rigtige løsning – uanset om du går efter et klassisk trægulv, et praktisk laminatgulv eller noget helt tredje.

    Vi leverer håndværk, du kan stole på, og et resultat, du kan glæde dig over i mange år.

    Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud på gulvlægning – vi står klar til at hjælpe dig godt videre med dit næste projekt.

    Det siger vores kunder

    “ Dygtig og fleksibel håndværker med overblik - også når der viser sig uventede forhindringer. Bedste anbefaling herfra. ”

    Kasper Harboe

    Trøjborg, Aarhus

    “ Vi havde en rigtig god oplevelse med Kristian. Kristian har sans for detaljen, og har lavet et godt stykke arbejde sammen med sin makker. ”

    Julie Hestbech

    Blegind, Skanderborg

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvor lang tid tager det at få lagt et nyt gulv?

    Det afhænger af gulvtypen og rummets størrelse. Som tommelfingerregel tager et almindeligt rum 1–3 dage, inklusiv forberedelse og afslutning med nye fodlister.

    Kan jeg blive boende, mens der lægges gulv?

    Ja, i de fleste tilfælde kan du sagtens blive boende. Vi tilrettelægger arbejdet, så det er mindst muligt til gene – og sørger for oprydning undervejs.

    Hvordan ved jeg, om underlaget skal rettes op eller skiftes?

    Inden vi går i gang med selve gulvlægningen, vurderer vores gulvmand altid gulvets underlag. Hvis der er tegn på fugt, ujævnheder eller svigt i konstruktionen, kan det være nødvendigt at forstærke eller rette underlaget op først.

    I ældre huse kan det betyde, at vi retter eller udskifter dele af bjælkelaget, så gulvet får korrekt bæreevne og bliver helt plant.

    Ved betongulve kan der være behov for nivellering med afretningsmasse, så overfladen bliver jævn og klar til den nye gulvbelægning.

    Det sikrer et stabilt og holdbart resultat – uden knirk, skævheder eller efterfølgende skader.

    Hvorfor vælge et professionelt gulvfirma frem for selv at lægge gulv?

    Professionel gulvlægning sikrer korrekt montering, god holdbarhed og garanti for arbejdet. Små fejl i underlaget eller samlingerne kan give store problemer senere – derfor er det ofte både billigere og mere sikkert at få en fagmand til opgaven.

    Tilbyder I også afslibning og efterbehandling?

    Ja, vi tilbyder både afslibning, lakering og vedligeholdelse af trægulve – så du kan bevare et flot resultat i mange år frem.

    Privacy Preference Center